Du har fået et nyt, blødt familiemedlem og vil gerne give det den bedste start på livet. På vores hvalpehold hjælper vi dig med at skabe en tryg og stærk relation til din hvalp gennem sjov og motiverende træning.
Vi fokuserer på at opbygge den vigtige kontakt mellem dig og din hvalp, så den lærer at vælge samarbejdet med dig til – også når verden omkring den er spændende og fuld af fristelser. Gennem belønningsbaserede metoder og legende øvelser får I en fælles forståelse og et fundament, der varer hele livet.
Al samvær med din hund er træning. Derfor handler hvalpeholdet ikke kun om at lære specifikke øvelser, men også om at give dig de rette redskaber til at forstå og guide din hund i hverdagen.
Socialisering er en vigtig del af hvalpens udvikling, og vi skaber trygge rammer for, at hvalpene kan udforske, snuse og lege med hinanden, når der er et godt match. Vi vejleder dig i at aflæse din hvalps signaler og gribe ind, når der er behov for det. Det vigtigste er, at din hvalp får positive oplevelser, som styrker dens selvtillid og tryghed.
Træningen foregår i et afslappet og uformelt miljø med maks. 6 hvalpe pr. hold, så der er tid til individuel sparring.
Inden opstart afholdes et online teorioplæg.
Her er nogle af de færdigheder, vi træner på hvalpeholdet:
• Grundlæggende kontakt og samarbejde
• Basale kommandoer som sit, dæk, bliv, slip, på plads
• Det gode indkald
• Selvkontrol og impulshåndtering
• Ro og håndtering
• Sjove tricks og aktivering
Hvem kan deltage?
Alle hvalpe under 5 måneder, uanset race. Hvalpen skal være lovpligtigt forsikret og påbegyndt sit vaccinationsprogram.
Er du i tvivl om, hvornår det er bedst at starte? Send os en mail – vi rådgiver dig gerne, så din hvalp får den bedste træningsstart.
Vi bruger belønningsbaseret træning og tager skarpt afstand fra alle former for tvang og straf.
Pris:
1.095 kr. for 6 træningsgange á 1 time.
Det kan være svært for en hvalp at holde fokus i en hel time, så der er indlagt pauser og tid til socialisering undervejs.
Praktisk information:
Træningen foregår i en indendørs ridehal (i sommerhalvåret udendørs).
Medbring:
• Vand og vandskål
• Et lille tæppe, håndklæde eller en måtte, som hunden kan sidde på
• Sele eller fast halsbånd (vi træner uden straf, så ingen kvælerhalsbånd)
• En kort almindelig line og en lang line (ikke flexline)
• Masser af bløde og lækre godbidder i små stykker (vi anbefaler, at din hund spiser sin aftensmad efter træningen for maksimal motivation)